Før hvert hold
Klargjort stald
En klargjort stald betyder rene stier, korrekt temperatur, rent vand osv. I forhold til halebid er det vigtigt, at forholdene er så optimale som muligt for at mindske risikoen for halebid.
Staldklargørelse
Tjekliste smågrise – er stalden klar til indsættelse?
- Krybberne er rene og tørre.
- Gange fra indleveringsrampe hen til sektionen skal være rengjorte og desinficerede.
- Sektionen er rengjort, så der ikke er synligt skidt, og desinficeret i henhold til produktvejledning.
- Sektionen er udtørret, så gulvtemperaturen under overdækningerne er minimum 32 °C målt med infrarødt termometer (tjek den første, midterste og sidste sti i hver side).
- Gyllekummerne er tømt.
- Vandrør er desinficerede.
- Rent drikkevand i vandrørene er sikret ved, at vandrørene er skyllede igennem – f.eks. ved at sætte en klemme på vandventilen.
- Ventilationen er tændt og indstillet til 25 °C – gælder ved 2-klimastalde.
- Varmetilsætningen er tændt. Eventuelle cirkulationspumper og haner skal være tændte.
- Minimumsventilation er korrekt indstillet.
- Indsættelsesvægten og antal dyr er indtastet i ventilationsstyringen.
- Spjældreguleringen er kontrolleret, ved at ventilationsstyringen er kørt i minimum og maksimum.
- Overbrusningen er kontrolleret, og uret på klimacomputeren er tjekket.
- Tjek, at foderautomaterne er koblede til de rigtige foderstrenge.
- Tjek, at foderautomaterne er indstillede, så grisene har nem og ens adgang til foder i alle stier.
- Der er beskæftigelses- og rodemateriale i alle stier.
- Alle overdækninger er nede og intakte.
Tjekliste slagtesvin – er stalden klar til indsættelse?
- Krybberne er rene og tørre.
- Gangene fra indleveringsrampe hen til sektionen skal være rengjorte og desinficerede.
- Sektionen er rengjort, desinficeret og udtørret.
- Gyllekummerne er tømte.
- Vandrør er desinficerede.
- Rent drikkevand i vandrørene er sikret ved klemme eller lignende.
- Gulvtemperaturen i lejerne er minimum 22 °C målt med infrarødt termometer (tjek den første, midterste og sidste sti i hver side).
- Ventilationen er tændt og indstillet til 22 °C.
- Varmetilsætningen er tændt. Eventuelle cirkulationspumper og haner skal være tændt.
- Minimumsventilation er korrekt indstillet.
- Indsættelsesvægten og antal dyr er indtastet i ventilationsstyringen.
- Spjældreguleringen er kontrolleret ved, at ventilationsstyringen er kørt i minimum og maksimum.
- Overbrusningen er kontrolleret, og uret på klimacomputeren er tjekket.
- Tørfoder: Tjek, at foderautomaterne er koblede til de rigtige foderstrenge.
- Tørfoder: Tjek, at foderautomaterne er indstillede, så grisene har ens adgang til foder i alle stier.
- Vådfoder: Tjek krybbelængden, der skal minimum være 0,30 meter per gris.
- Vådfoder: Brug øjet og holdets gennemsnitsvægt til at vurdere grisenes vægt i hver sti. Afviger vægten fra holdets gennemsnitsvægt, skal vægten på grisene ved den enkelte ventil justeres individuelt.
- Der er beskæftigelses- og rodemateriale i alle stier.
Del anbefalingerne med dine medarbejdere
Kopier linket nedenfor og send til dine medarbejdere. Så kan de også se anbefalingerne: