Spot halebid
Tidlige tegn på halebid
Når du opdager haleskader tidligt og sætter ind, er det kun sjældent nødvendigt at flytte grisene til sygestier. Er grisene først begyndt at bide haler, stopper de ikke af sig selv. Derfor betyder en hurtig indsats mindre arbejde for dig på længere sigt.
Jo længere tid der går, før du opdager haleskader, jo sværere er det at stoppe udbruddet. Og jo mere alvorlige skaderne er blevet, jo længere tid er skaden om at hele. Alvorlige haleskader opstår, hvis du ikke opdager eller ikke reagerer på de mindre haleskader.
Forskellige grader af halebid
-
Gris med en mindre haleskade, som du kun vil opdage ved at tjekke haler, der hænger. -
Slagtegris, som har fået bidt hul på halen. Denne type haleskade er nem at opdage pga. blodet på bagparten. -
Dette er ikke et helt nyt og friskt halebid. Grisen har haft en haleskade i nogle dage. Den manglende sårskorpe er tegn på, at en eller flere grise i stien stadig bider haler. -
Dette er ikke et helt nyt og friskt halebid. Grisen har haft en haleskade i nogle dage og har fået bidt det yderste af halen af. Den manglende sårskorpe og den trykket hale er tegn på, at en eller flere grise i stien stadig bider haler. -
Smågris med en mindre haleskade på spidsen. Denne type haleskade vil du kun opdage ved at kigge efter hængende haler og tjekke dem for sår.
Grisen skal flyttes i sygesti, hvis du konstaterer betændelse, varme, hævelse, eller der er dødt sort væv på grisens hale.
Del anbefalingerne med dine medarbejdere
Kopier linket nedenfor og send til dine medarbejdere. Så kan de også se anbefalingerne: